LAURITZEN VETERANERNE
af 2011
Foreningen, der er stiftet den 5. november 2011, henvender sig til
alle forhenværende medarbejdere i Rederiet J. Lauritzens enheder.
Dette omfatter alle, der har gjort tjeneste i såvel sejlende
fartøjer som faste og sejlende installationer off-shore
samt tidligere elever fra søfartsskolen i Kogtved.
Endvidere indeholder foreningens vedtægter også en mulighed
for optagelse som medlem for den, der ønsker at støtte foreningens
formål, som er:
”At samle tidligere søfarende medarbejdere, der har været forhyret i
J. Lauritzens enheder, med det formål at tilrettelægge og afvikle sammenkomster,
hvor de oplevelser og begivenheder, der har relationer til udmønstring i
J. Lauritzens maritime enheder fremmes, samt at værne om den gode
Lauritzen-ånd og rederiets historie.
Foreningen er i enhver henseende upolitisk.”